Blog om adfærdsvidenskab og konverteringer på web

Pas på ved valg af ikoner

Blog om adfærdsvidenskab og konverteringer på web

Pas på ved valg af ikoner

Man siger at billeder siger mere end 100 ord, men nogen gange er vi ikke helt enige om hvilke ord billeder betyder. Bare tænk på emojis, der jo kan betyde noget forskelligt, afhængig af din alder.

En aubergine 🍆 betyder ikke bare en grønsag, så det kan måske være et vanskeligt valg, til din grønsagsbutik.

Jeg ledte forleden efter et mobilabonnement, og kom i den forbindelse forbi Flexii. Det kan godt være jeg ikke helt er i målgruppen, eller at der er en anden grund til at jeg ikke lige fangede deres billedsprog:

Det kan jo godt forståes, men jeg kan se på LinkedIn, at jeg ikke er den eneste der blev forvirret. For hvorfor var der en røv midt i det flow?

Og ja, jeg ved da godt at en røv også er en numse, som også i almindelig tale kaldes en nummer. Men man skal tænke sig om, og vurdere om det er nogle signaler ens virksomhed vil stå på mål for. Måske er jeg en sur mand, men jeg kan også godt lide humor i kommunikation. Jeg har da haft min hund og en robot på min kontaktside.

Hvad Flexii i stedet kunne gøre, er der mange gode forslag til. Her har jeg indsat det man kalder en num-pad som jo netop handler om at indtaste numre.

Kendte signaler

Der er ikke noget værre, end at skulle lære en ny måde at bruge en side eller et nyt sprog for ikoner. Det har jeg skrevet flere blogs om her på siden. Vi er nemlig vanedyr, og kan bedst lide at ting er som de plejer.

Med din viden, var det meget svært for mig at lancere denne menu på mit mobilsite. For det knappen gør, er at returnere til start – noget vi ofte bruger et hus-ikon til at signalere (=hjem). Men jeg vover pelsen og bruger i stedet mit ikon og skriver hulen – istedet for hjem – for at blive i mit hulemandsunivers.

vil du vide mere om adfærd og nudging?

Følg med på hovedsitet, hvor jeg skriver om adfærdsdesign, investorpsykologi og nudging.